- tid til luftforandring
 

Kapacitet og dimensionering

hvor meget power skal du bruge..?

Hvor stor kapacitet har du behov for til at skabe den optimale luftforandring? Det afhænger af stør- relsen på dit køkken. Som tommelfingerregel skal dit emfang udskifte luften i dit køkken 10-20 gange i timen, med størst luftskifte i små køkkener. Hvis dit køkken fx måler 4,0 x 5,0 m med 2,5 m til loftet har du ialt 50 m3 luft i rummet. I dette køkken har du behov for et emfang med en kapacitet på 500- 1.000 m3/t for at være korrekt dimensioneret.
På www.THERMEX.dk finder du en kapacitetsbereg- ner. Indtast målene på dit køkken - beregneren gi’r dig størrelsen på den korrekte emhætte.

Du skal sikre dig kapacitetsoverskud til at udligne tryktab i installationen

Der vil være tryktab i alle installationer på grund af luftmodstand i kanaler og bøjninger. Og jo læng- ere/tyndere aftrækket er, des større er tryktabet, som fragår resultatet af det regnestykke, du har foretaget ovenfor. Du skal altså have et emfang med et kapacitetsoverskud, der minimum svarer til tryktabet.

Sådan beregner du tryktab:

Hvis du vil beregne hvor meget tryktab (mindre luftmængde) der er i din installation, skal du vide hvor meget tab pr. meter aftræksrør, der gælder for din motor (se skema). Dette tal (tryktab pr. m) ganger du med den samlede rørlængde (antal me- ter) i din installation = det totale tryktab.
Hvis du trækker det totale tryktab fra motorens sugekapacitet, har du den aktuelle motors reelle sugekapacitet i din installation.